Persongalleriet Politiet Retten/Straffelov Viden om Kriminalsager Undgå at blive offer

Relaterede »

Terrorloven på skrift

Som den blev valgt i Folketinget med flertal i 2002

Terrorlovens konsekvenser for normale mennesker

42 årige Camilla Broe bliver udleveret til retsforfølgelse i USA PGA terrorloven. Noget der kan ske for alle.

De forskellige straffeformer

Bøder, betinget fængslel, ubetinget fængsel, samfunds-tjeneste og hjemme-afsoning, men hvad betyder og indebærer dette

Byretten og landsretten

Byretten og landsretten, hvor der kan læses om, forskellene, hvad der kræves for at blive dømt osv.

I retten bag et kamera

Allerede nu er retssager begyndt at blive afgjort ved hjælp af video-konferencer, hvor dommer og anklager fysisk befinder sig på Grønland, mens forsvaren og den sigtede fysisk er i Dan-mark.

Politiloven forklarer politiets mål og retningslinjer

Domme, retssystemet og straffeloven »

Af Asger Møller 03. august 2009

I Danmark har vi et retssystem, som vi er ret stolte af – i hvert fald når man ikke har været i kontakt med det. Mennesker, som har været i kontakt med retssystemet eller kigget med fra sidelinjen, ved godt, at retssystemet ikke altid er så velfungerende og retfærdigt, som størstedelen af befolkningen bilder sig ind.

Magtfordelingen

Vi kan dog glæde os over, at magtfordelingen er delt i den udøvende magt (regeringen: fx Justitsministeriet som styrer politiet), den lovgivende magt (Folketinget som laver lovene) og den dømmende magt (domstolene).

Kongemagt

Denne tredelingen af magten indgår i den danske grundlov og blev udtænkt af franske Charles de Secondat de Montesquieu i begyndelsen af 1700-tallet. Dette var en metode hvortil kongen ikke længere ville have den fuldstændige magt, da han i princippet selv kunne bestemme lovene, hvordan de blev administreret samt dømme folk, hvilket absolut ikke kunne være en fornøjelse, hvis kongen af en eller anden årsag ikke kunne lide dig, da han så kunne fængsle dig og dømme dig for en lov, som han lige havde fundet på.

Magtfordeling indskrænkes af venskaber

Jo, gudskelov for tredelingen af magten. Desværre er magtfordelingen ikke helt så delt, som den burde være. Det ses at dommere, anklagere og politimænd spiller golf sammen, spiser middage sammen og drikker tilmed kaffe sammen, når der er pause i retten. Måske er de så professionelle, at der ikke bliver snakket ”forretning” og at selv deres venskab ikke får indflydelse på en dom, som de går ind og får afgjort efter kaffepausen. Måske er det kameraerne og vidnerne, som tager fejl, når der meldes om politivold, hvor man på videooptagelserne kan se politifolk tæve løs eller måske endda dræbe en uskyldig, hvilket statsadvokaten senere frafalder til stort chok for de uafhængige vidner. Delingen af magten bør deles meget, så misbrug mindskes.

Kriminelle med eller uden skilt væk fra gaden

Det er langt de færreste, som ønsker at kriminelle skal gå rundt i gaderne – uanset om de er med politiskilt eller uden. Teknologi er billig i dag, og til politi uniformen burde der hører et minikamera og en mikrofon, så der aldrig mere kan være tvivl om, hvad en sigtet har gjort og sagt. Det kan ikke være rigtigt, at en politimand kan angribe en uskyldig, og herefter sigte den uskyldige for politivold blot for at slippe for en disciplinærsag. Det kan heller ikke være rigtigt, at en politimand kan sige, at den sigtede sagde, at han var skyldig, hvorefter det bruges i retten, selvom den sigtede aldrig havde åbnet munden. Politibetjente har et kodeks, hvor de dækker over hinanden, uanset hvad der sker, men deres job er at arbejde for retfærdighed, og det er vigtigere end ethvert kodeks. Kamera og mikrofon på politifolk vil hjælpe på situationen, så skyldige nemmere bliver dømt og uskyldige lettere går fri, da sandheden bedre kan ses. Politiets ulovlige trusler, afpresning, vold og tyveri mod sigtede vil også blive sværere, hvis politiet skulle gå med kamera og mikrofon konstant. Kriminalitet må ikke begås af nogen, hverken politiet eller andre må føle sig ovenover straffeloven.

Kun politiet må efterforske

Rent efterforskningsmæssigt er det politiets arbejde at finde oplysninger for og imod, at en mistænkt kan være skyldig. De fleste kan nok godt forstå, at politiet gør mere ud af at fremskaffe beviser imod en mistænkt end på at vise hans uskyld. Desværre er der ikke andre, som må efterforske i Danmark, og hvis politiet ikke fremlægger oplysninger, som kan vise den mistænktes uskyld, er der ikke andre som har mulighed for det, da det er ulovligt. Dog kan forsvarsadvokaten bede om specificerede oplysninger.

Uskyldig indtil det modsatte er bevist

Det hedder sig i Danmark, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevidst. Alligevel er vi det land i EU, som har de længste varetægtsfængslinger. At sidde varetægtsfængslet betyder, at man bliver spærret inde i en arrest, da anklageren mener, at der kan være:

fare for fornyet kriminalitet (kan bruges overfor alle)
fare for at påvirke sagens opklaring (vidner, beviser osv.)
fare for flugt (bruges især ved udenlands danskere eller folk med internationale kontakter).

Uskyldig men spærret ind 23 timer i døgnet

Varetægtsfængslinger har egentlig altid været beregnet til korte perioder, da fængslede herefter forventes at komme hurtigt for retten. Eller sådan var det en gang. Derfor er der ikke er ret mange aktiviteter i arresterne, og den fængslede sidder oftest 23 timer på cellen, men har dog krav på en times gårdtur i en betonboks med tremmer for himmelen. Problemet med varetægtsfængslinger er, at den fængslede ikke har fået dom i retten endnu, og spørgsmålet om hans skyld, er der ikke taget stilling til. Herudover er der i varetægtsfængsel oftest breve- og besøgskontrol, hvilket betyder, at den fængslede ikke har ret til at tale i tlf. med sin familie, men kan skrive (dog skal politiet læse alt post, og de forsinker gerne postgangen med op til 14 dage – selvom det er imod reglementet) og en gang i ugen er der ret til en times besøg (dog bliver det overhørt af en politibetjent i lokalet).

Uskyldig i 5 år?

Hvert år findes der varetægtsarrestanter som har siddet flere år, men den længste periode jeg har kendskab til, var en varetægtsfængsling på 5 år, hvilket var en ældre mand, som var blevet sigtet i en narkosag. Han blev konstant ved med at nægte sig skyldig, og gennem interview med hans medsigtede forstod jeg, at han vitterligt var uskyldig, men blot havde befundet sig i en forkert omgangskreds og derfor var blevet mistænkt. Når han var uskyldig må det have været svært for politiet at samle beviser imod ham, men da hans sag endelig kom for retten, blev han på mystisk vis alligevel dømt, men løsladt på stedet og kort tid efter havde han begået selvmord.

Hvorfor selvmord

Om det var overgrebet at blive fængslet og dømt for noget han ikke havde gjort, eller om det var de mange års varetægtsfængsel, hvor han i forhold til almindelige fængsler, havde været afskåret fra kontakt med kone og familie er ikke til at sige.

Frikendt efter 2½ år

En anden havde siddet 2½ år varetægtsfængslet i en større narkosag (Svinebugtsagen), og da sagen endelig kom for retten blev han med rette frikendt (han havde været andre steder end politiet påstod, hvilket han kunne dokumentere). Hvert år er der mange mennesker som bliver skadet under lange varetægtsfængslinger, hvor de endnu ikke er dømt for noget og måske aldrig bliver det, da de er uskyldige. Andre EU lande har en maksimum over hvor længe folk må sidde i varetægtsfængsel. Dette burde Danmark lære af, hvis vi fortsat vil påstå, at vi har et retfærdigt retssystem. Hvis politiet efter et års indespærring ikke kan dømme en person, så er det på tide at lukke ham ud.

Retfærdighed er at dømme de kriminelle og lade de uskyldige gå´uanset hvem de er.

God fornøjelse, det er garanteret fængslende, interessant og lærerigt at lure på siderne her.

Du er meget velkommen til at lægge en kommentar i vores blogs til de nyeste artikler eller en hilsen/ide/forslag/ros/ris på blogen her